Når børnepsyk kalder…

Der har været run på på det seneste og jeg har nærmest ikke haft tid til andet end børn og husholdning. Storebror har haft et hårdt forår, men det virker til at være blevet lidt bedre nu hvor vejret er vendt og han kan nyde roen i haven. Lillesøster er i rivende udvikling og tog i sidste uge sine første skridt, så inden længe er hun over det hele.

Siden sidst jeg skrev har vi fået indkaldelse til børnepsyk med henblik på udredelse af autisme og ADHD. Og for 3 uger siden var vi til første møde. Vi har dog intet hørt siden, men vi fik også at vide at vi måtte væbne os med tålmodighed nu når vi ramte ind i sommerferien. Jeg hader uvisheden, jeg er nok lidt af en koltrolfreak. Jeg vil helst gerne have alting planlagt i god tid, kende alle potentielle udfald og det er bare ikke altid muligt. Jeg hader at jeg ikke ved hvordan og hvor længe udredningen tager. Jeg hader alle de følelser der er forbundet med det, men det er nødvendigt for at give ham de bedste muligheder i fremtiden. Derfor er jeg gået i gang med at skrive det ned. Måske kunne jeg finde på at udgive det en dag, for jeg føler mig godt nok alene med alle de tanker og det ville betyde alt hvis jeg bare kunne hjælpe én forælder på rejsen gennem udredning.

Så det er sådan set det jeg går og tumler med lige for tiden. Lige og snart skal vi holde sommerferie, bare herhjemme igen i år. Men vi skal nok finde på noget, så håber vi bare det gode vejr forsætter!

Skriv et svar