Graviditet efter vægttab

Da min søn blev 1 år i julen 2015 tog jeg et valg. Jeg ville ikke længere være overvægtigt! Jeg vejede det samme som jeg havde gjort de seneste 2 år, 126 kg. Så da 1. januar kom gik jeg i gang med mit vægttab. Jeg ønskede at blive en mere aktiv og sund mor for min søns skyld, jeg ville ikke gå glip af noget fordi min vægt hindrede mig.
Jeg kæmpede med kiloene, træning og sund kost i 1,5 år og tabte 35 kg. Min kamp var ikke færdig, men jeg mødte en mur og vægten rykkede sig ikke, jeg tog heldigvis heller ikke på. Kort tid efter blev jeg gravid og nu er vi så her, med knap 3 uger til termin.

22 kg vægttab

Det har været rigtigt svært for mit hoved at følge med i denne graviditet og ikke at føle vægtøgningen som et nederlag. For jo jeg har taget på, men jeg er også gravid. Jeg har følt mig bloated og forkert og utilpas i min egen krop og med mit udseende. Det har desværre fyldt rigtigt meget for mig og det har kørt mig helt ned hver gang nogen har sagt til mig, at jeg var blevet tyk eller spurgt ind til hvor meget jeg havde taget på. Jeg har også taget meget mere på en jeg havde “planlagt”, men  i sidste ende kan man jo ikke helt planlægge hvor meget man tager på. Jeg har taget 17 kg på, hvilket er 10 kg mere end jeg havde regnet med, men jeg havde også regnet med at jeg kunne komme til at træne gennem hele min graviditet. Desværre var jeg de første 10 uger plaget af voldsom kvalme og kunne knap stå oprejst eller spise. Da jeg så endelig begyndte at komme mig over den værste kvalme, skulle min søn køres ind i den special institution han var blevet tildelt, hvilket har været en længere process, så han var meget hjemme så jeg har faktisk ikke haft tiden til at træne, så det blev kun til gåture og huslige gøremål. Men fuck hvor jeg savner min træning og kan slet ikke vente til jeg kan komme igang igen når lillesøster er kommet til verden!
Den sidste måned har det været lidt lettere fordi jeg ikke har taget på og lillesøster vokser fint. I dag er jeg 36+5 og hun vejer 3002 g. så helt gennemsnitlig. Ser frem til snart at møde vores lille pige og igen komme tilbage på rette spor, så jeg igen kan blive den friske og sjove mor som jeg gerne vil være.

35 kg vægttab, sommeren 2017

 

 

 

Skriv et svar