Uge 30 – ugen hvor det hele gik galt

Så nåede jeg endelig uge 30 af min graviditet og det er lidt af en milepæl for mig som præmaturmor. Min søn er født i uge 30, 30+3 for at være helt præcis. I skrivende stund er jeg 30+2 og har ingen tegn på svangerskabforgiftning eller HELLP syndrom og jeg har det godt! Sidste gang var jeg meget syg på denne dag, mit blodtryk var højt, jeg havde synsforstyrrelser, overdrevent meget væske i kroppen og smerter i ryggen (som senere blev identificeret som lever og nyrer smerter). L var næsten stoppet med at bevæge sig, men jeg skød det hele lidt til siden, for jeg skulle jo på hospitalet til tjek den næste dag.

 

24/12 2014 da jeg var 30+1 med min søn

At nå til uge 30 har været en milepæl for mig hele denne graviditet og jeg har næsten også set frem til at få dagen 30+3 overstået så jeg kunne få ro i mit hoved og faktisk turde tro på at det hele nok skal gå godt denne gang og at vores lille pige kommer når hun er klar og ikke som sin bror komme ud fordi mit liv afhænger af det.

 

13/5 2018 30+1 med min datter

De to første dage her i uge 30 lagde jeg faktisk ud med at være ekstremt emotionel og græd næsten hele tiden. Jeg er i en sindstilstand af næsten konstant frygt, hvilket jo heller ikke er godt, men jeg prøver at fokusere på de milepæle jeg har sat mig, som var 30+3, dernæst uge 34 og til sidst uge 37, hvor jeg så kan kalde mig mor til et maturt barn. Kan slet ikke vente til klokken bliver 22.03 tirsdag aften, for så kan jeg officielt sige, at jeg er det mest gravide jeg nogensinde har været 😀

 

Skriv et svar